Vælg en side

FAQ

Hvilke maskiner har I?

Vi har 1325 maskiner med NK105 controllere på. De kan tage plader op til 125 cm (X)  x 250 cm (Y), som fastholdes på maskinen ved hjælp af vacuum. Højden (Z) er op til 30 cm.

Hvilken postprocessor bruger I?

Der er mange, der bruger GRBL postprocessoren, men vi bruger normalt EASEL. Den kan downloades her: https://easel.inventables.com/downloads

Hvad er mulighederne med Fusion360?

Fusion360 har tre licenstyper, som sidst vi checkede, så sådan her ud:

Personlig licens: Gratis, men kan ikke bruges til commercielle projekter. Har nogen andre kunstige begrænsninger som de har lagt ind.

Start Up licens: Gratis for virksomheder med mindre end 100.000 USD omsætning. Ubegrænset version. Link til ansøgning nedenunder.

Fuld licens: Fuld pris omkring 3500 kr incl moms, men ofte på kampagne tilbud.

Fusion360 giver dig design (CAD) manufacturing (CAM delen) og Render (visualisering), integrationen er super god, og specielt til prisen. Vi dækker det hele i vores 4-timers CNC træning så du kan komme i gang med digital fremstilling.

Book CNC kursus her: https://cnc-cph.dk/book-cnc-cph/

Ansøg om Start Up licens her: https://www.autodesk.com/products/fusion-360/startups

Jeg har tegninger i DWG og DXF format, hvordan kommer jeg videre?

Vi kan konvertere dine egne DWG og DXF tegninger, men vi kan også rentegne håndtegninger til 3D CAD, hvis det er nødvendigt. Begge dele mod timebetaling

Kan jeg få fræset i aluminium eller plast på jeres maskiner?

Til vores egen produktion, kører vi både alu og plast, men vi tilbyder det ikke pr. automatik gennem CNC CPH. Hvis du har en konkret opgave i tankerne, så kontakt os for en snak – måske det godt kan lade sig gøre hos os.

Jeg har aldrig betjent en CNC-maskine før, kan jeg det efter et kursus hos jer?

Hvis du tager et CNC-kørekort, har du den indsigt, der skal til for at køre maskinen selv. På CNC-kurset tager vi også fat på 3D design flow, så det kan være et yderligere plus hvis din virksomhed er på vej ind i CNC produktion.

Vi skal holde polterabend for en kollega, kan vi det på et kursus hos jer?

Jooo, det kan I i princippet godt, men alkohol før eller samtidig med betjening af CNC er 100 % no-go, så måske I skal finde på noget andet.